Nu hvor kulfyrede kraftværker får lov til at drive mere, kommer kabinettet med andre tiltag, der skal kompensere for den ekstra udledning af CO2. Men de planer er der ikke endnu, sagde minister Rob Jetten (Klima og Energi) under et særligt pressemøde om gasforsyningssikkerheden.
Ministerens rådgivere går i gang. Det overvejes at skifte fra gas til el i forskellige sektorer og forpligtelsen for virksomheder til kun at købe og lease elbiler. Transportsektoren står allerede over for opgaven med at skifte til nul-emission byfordeling i en lang række byer fra 2025 med en overgangsperiode, der udskydes i yderligere 5 år.
Politikerne bør nu turde anlægge et bredere blik og omfavne og tilskynde til betydelige CO2-besparelser, der kan opnås på kort sigt. I øjeblikket ser politikken ud til kun at fokusere på nul-emissioner. Denne løsningsretning har flere ulemper. Udover forsyningsproblemerne med el – tænk på netkapacitet og ladeinfrastruktur, der generelt er anerkendt som de største flaskehalse i omstillingen – vil el ikke bidrage til CO2-reduktion på kort sigt, hvis strømmen ikke gøres grøn. Denne effekt vil helt sikkert forværres på kort sigt, hvis opskiftende kulfyrede kraftværker bruges til at producere elektricitet til virksomheder i de sektorer, der vil være forpligtede og allerede skal skifte til el. Dette medfører ikke en reduktion, der kan bruges som kompensation. Det er bare at skifte. De ambitiøse klimamål kommer ikke hurtigere frem.
Også inden for vejtransport er der mest opmærksomhed på nul-emissionslastbiler med alternativ fremdrift for at nå CO2-målene. På grund af de usikre forudsætninger er det ikke sikkert, at der ved udgangen af 2029 vil være mere end 11.000 eller flere nul-emissionslastbiler på vejen. For at gøre fremskridt, mens elektriciteten bliver grønnere, og ladeinfrastrukturen stadig er i anlægsfasen, kan der allerede opnås direkte bidrag til/fremskynde bæredygtighed med seriøs satsning på bedre udnyttelse, mere økonomisk kørsel på diesel og lavemissionsbrændstoffer.
Denne kniv skærer begge veje, både i emissioner og i omkostninger. Fordi brændstofbesparelser er mulige med den eksisterende flåde, er indvirkningen af hver procent på de samlede emissioner stor. Denne brændstofbesparelse bringer derfor hurtigere fokus på klimamålene. Og er en god vej til til sidst netto nul.
