Som det er nu, er den praktiske livskvalitet i kvarteret i modstrid med kommunens økologiske mål.
Biodiversitet bør aldrig være på bekostning af sikkerheden for beboerne. Den nye plæneforvaltning i Eindhoven, specifikt i Achtse Barrier-distriktet, er blevet et diskussionspunkt mellem kommunen og dens beboere. Det ser ud til at være et klassisk sammenstød mellem miljøledelse og beboernes praktiske hverdag. Kommunen startede i foråret et omfattende plæneplejeprogram med det formål at forbedre biodiversiteten i kvarteret. Tanken bag er ædel og prisværdig, men den har utilsigtede konsekvenser for de beboere, der bliver konfronteret med uigennemtrængeligt højt græs omkring deres hjem.
Plænestyringsprogrammet har utilsigtet ført til et andet problem: brændenælder, der blokerer vejen til cykelstien. Cyklister, der i forvejen havde problemer med at navigere i det høje græs, skal nu også passe på ikke at blive stukket af brændenælderne, der vokser langs stien. Denne situation er ikke kun ubehagelig, men kan også være farlig, især for børn og ældre, som måske ikke er særlig dygtige til at navigere i det høje græs og brændenælder. Derudover øger det risikoen for fald og andre skader, hvilket er en sikkerhedsrisiko, som kommunen skal tage alvorligt.
Handler det om biodiversitet eller omkostningerne? Ifølge Bas van Leuven, områdechef i Eindhovens kommune, er det resultatet af et velovervejet valg. "Dette sparer omkostninger og skaber blomstrende græs," forklarede van Leuven. Han understregede også, at blomstrende græs fører til øget biodiversitet, hvilket bidrager til en sundere bi- og sommerfuglebestand.
Men for beboerne i Achtse Barrier, som er vant til kort græs, betyder denne forandring en ny og uønsket udfordring i deres dagligdag. Området, der nu ikke længere klippes, støder direkte op til deres baghaver. Det betyder, at de skal gennem højt græs for at tage deres skraldespande og hjulspande ud på gaden eller komme til cykelstien på cykel eller scooter. Dette er blevet en særlig vanskelig opgave, hvis ikke umulig, på grund af græshøjden. Resultatet er, at skraldespandene forbliver på gaden, hvilket skaber et ekstra rodet gadebillede og mulige gener.
Eindhoven-problemet viser, at bæredygtighedsindsatsen altid bør tage hensyn til folks daglige behov. Mens fremme af biodiversitet er et ædelt mål, er det vigtigt at overveje de praktiske konsekvenser af sådanne foranstaltninger for beboerne.
svar fra kommunen
Vores redaktører havde en meget positiv telefonsamtale med Bas van Leuven, områdechefen i Eindhovens kommune. På trods af de udfordringer, han står over for med at implementere de nye klippemetoder, talte Bas med ægte passion om sit arbejde og dedikation til at udføre sin opgave for Eindhovens kommune.
"I øjeblikket finjusterer vi stadig den nye måde at slå græs på," forklarede Bas. Han erkendte, at der har været en stigning i klager siden implementeringen af denne nye strategi, men tilkendegav samtidig også, at dette er en væsentlig del af processen. "Hver klage bliver gennemgået, så politikken kan tilpasses beboerne," tilføjede han. I et område, hvor der er en stor stigning i klager, vil Van Leuven kigge nærmere.
Det, der var særligt inspirerende i vores samtale med Bas, var hans klare mål om at være gennemsigtig med beboerne i Eindhoven og aktivt involvere dem i udformningen af offentlig grøn forvaltning. Han understregede, at det ikke er meningen at mobbe beboerne med disse ændringer. Tværtimod er den nye måde at slå græs på, til at forvalte urbane grønne områder mere bæredygtigt og effektivt, samtidig med at det bidrager til den lokale biodiversitet.
Selvom det er klart, at overgangen til disse nye klippemetoder ikke er uden udfordringer, er det også klart, at Bas og hans team er fast besluttet på at møde disse udfordringer og arbejde sammen med beboerne i Eindhoven mod en grønnere og mere bæredygtig fremtid.
Denne situation rejser spørgsmål om balancen mellem miljøvenlige politikker og beboernes praktiske behov. Der er utvivlsomt altid en måde at forene disse to interesser på, så både biodiversiteten kan fremmes og indbyggernes komfort kan sikres. Det er vigtigt, at kommunen lytter til beboernes bekymringer og arbejder sammen om at finde en løsning, der er acceptabel for alle.
For at bryde dette dødvande skal kommunen finde en mellemvej mellem dens stræben efter biodiversitet og beboernes daglige behov. En mulig løsning kunne være at slå en fri sti fra baggårdene til gaden, så beboerne nemt kan flytte deres skraldespande og hjulspande. På den måde ville det meste af græsset stadig have mulighed for at vokse og fremme biodiversiteten, samtidig med at beboerne ikke bliver unødigt hæmmet i deres daglige rutiner.
Klager fra beboere skal ikke afvises med en historie om blomstrende græs, der giver flere forskellige typer planter og er godt for bi- og sommerfuglebestanden.
Situationen i Eindhoven byder også på en værdifuld lektie for andre byer og kommuner. Bæredygtighedsforanstaltninger skal nøje afvejes i forhold til indvirkningen på beboernes liv. På den måde kan vi sikre et sundere miljø med mere biodiversitet uden at gå på kompromis med livskvaliteten i vores byer og landsbyer.
Har du også en klage over det offentlige rum i Eindhoven? – Klik her
