Skat har i de senere år stort set ikke pålagt bygherrer eller entreprenører, der rent faktisk skulle indgå en ansættelseskontrakt, anvisninger og rettelser. Sådan lyder konklusionen fra Revisionsretten efter en undersøgelse, som skriver Persontransportbladet.

Undersøgelsen viser, at skattevæsenet har kæmpet med dette problem i årevis, men der mangler stadig løsninger.

Det drejer sig om håndhævelse af DBA-loven, som blev indført i 2016. Loven skal forhindre virksomheder og entreprenører – som blandt andet Uber – i at udnytte de skattemæssige fordele, der er forbundet med uafhængighed i forhold til en ansættelseskontrakt. Men håndhævelsen standses øjeblikkeligt i 'implementeringsperioden' efter implementering.

Denne periode er blevet forlænget, og en slutdato er stadig ukendt. På grund af dette såkaldte moratorium er skattemyndighederne i mange tilfælde ude af stand til at håndhæve. Siden 2018 er dette muligt i tilfælde af ondsindet hensigt (hvis der tydeligvis er et ansættelsesforhold). Siden januar 2020 kan skattemyndighederne give en 'instruks'. Dette sker også næsten aldrig. Mellem slutningen af ​​2019 og slutningen af ​​2021 blev der aflagt 475 virksomhedsbesøg, hvilket i sidste ende resulterede i tre indikationer og en korrektion.

Eksempelvis gør virksomheder og selvstændige i mindre og mindre grad brug af skattemyndighedernes ydelser, som skattemyndighederne på forhånd ønsker at afklare, om der er et lønmodtager-arbejdsgiverforhold med eller ej. Det kan ifølge Revisionsretten skyldes, at 'sandsynligheden for at blive fanget' (chancen for en rettelse eller en indikation) er så lav.

De ressourcer, som skattevæsenet stadig har til at imødegå falske byggerier, bliver derfor næsten ikke brugt, kan konkluderes ud fra forskningen. Det skyldes blandt andet, at der er for få hos skattevæsenet med den rette viden til at gøre dette. Det nye kabinet har hovedsageligt fokus på et 'webmodul', et spørgeskema, hvormed bygherre og entreprenør kan tjekke, om deres samarbejdsforhold er en opgave eller en ansættelseskontrakt. Kort efter introduktionen er brugen dog allerede faldet betydeligt. Skattemyndigheder, bygherrer og entreprenører tilkendegiver 'at webmodulet ikke er en 'mirakelkur' og i mange tilfælde ikke giver klarhed.

Alle disse partier ønsker, at noget skal ændres. "På grund af Skattestyrelsens meget tilbageholdende håndhævelse" eksisterer der fortsat falsk selvstændig virksomhed, mens dette skaber "ulige vilkår på arbejdsmarkedet".

Den ansvarlige statssekretær Marnix van Rij (skatte- og skattemyndighederne) anerkender konklusionerne, siger han i et svar. Han understreger, at det er en kompleks sag, og at regeringen ønsker at inddrage tilgangen til falsk selvstændig virksomhed som en del af den tiltrængte reform af arbejdsmarkedet, der skal igangsættes i denne regeringsperiode.

Læs også: Taxachauffører skal betale tusindvis af euro på grund af corona-støtte