Efter en negativ dom fra byretten tog retten FNV's påstand til følge og pålagde TUI at anerkende FNV som forhandlingspartner.
Højesteret har afgjort, at rettens afgørelse, som fastslår, at TUI ikke kan nægte at forhandle med FNV-fagforeningen om en overenskomst for dets kabinepersonale, forbliver stadfæstet. Denne dom markerer et vigtigt øjeblik i hollandsk arbejdsretspraksis og understreger kompleksiteten af forhandlinger om kollektive ansættelsesvilkår.
Sagen startede, da FNV henvendte sig til TUI med anmodningen om at forhandle de primære ansættelsesvilkår for kabinepersonalet. TUI afslog med argumentet, at det allerede var i gang med forhandlinger med sit eget samarbejdsudvalg (OR), som havde fået yderligere beføjelser til at tage stilling til disse betingelser. Det lod fagforeningen dog ikke ligge og gik i retten.
Landsretsdommerens første kendelse var mod FNV, men efter appel fik fagforeningen medhold af retten. TUI besluttede efterfølgende at anke i kassation til Højesteret. Det centrale juridiske spørgsmål var, om en arbejdsgiver har pligt til at forhandle kollektive ansættelsesforhold med en fagforening.
Højesteret bekræftede, at en arbejdsgiver som udgangspunkt selv kan bestemme, om og med hvem der forhandles kollektive ansættelsesvilkår. Ikke desto mindre kan det være socialt skødesløst og derfor ulovligt at udelukke en fagforening, der er tilstrækkeligt repræsentativ, fra forhandlinger. Vigtigt i denne betragtning er fagforeningens repræsentativitet og ekspertise, vigtigheden af uafhængige forhandlinger og medarbejdernes opbakning til den nuværende forhandlingsmetode.
Rettens afgørelse om, at TUI skal forhandle en kollektiv overenskomst med FNV-fagforeningen for dets kabinepersonale, står fast. Det har Højesteret slået fast.
I sagen om TUI fastslog retten, at TUI's afslag på at forhandle med FNV ikke var berettiget i betragtning af fagforeningens repræsentativitet og vigtigheden af selvstændigt forhandlede ansættelsesvilkår. Højesteret tiltrådte denne interesseafvejning, som stadfæstede rettens kendelse.
Kassationsadvokat Marieke van der Keur, der handlede på vegne af FNV, understregede vigtigheden af denne kendelse for anerkendelsen af fagforeninger i forhandlinger om ansættelsesvilkår. Sagen understreger vigtigheden af en afbalanceret repræsentation af medarbejdernes interesser, især i sektorer, hvor ansættelsesvilkårene har direkte indflydelse på medarbejdernes livskvalitet.
De dom af Højesteret er ikke kun en sejr for FNV, men også et klart signal til andre arbejdsgivere, der forsøger at omgå fagforeningernes forhandlingsret ved at give vidtrækkende beføjelser til samarbejdsudvalg. Arbejdstagernes ret til at blive repræsenteret af en uafhængig part er fortsat en hjørnesten i hollandsk arbejdsret.
