Kommunerne indfører nu et særligt program for elever, der ikke kan gå selvstændigt i skole, eller som bor langt væk.
Modsat hvad mange tror, er kommuner slet ikke forpligtet til at tage børn i specialundervisning med minibusser. Transport er dyrt, og kommunen har den juridiske opgave at finansiere den billigst mulige transport. Nogle børn kan sagtens gå i skole på en anden måde og flere og flere kommuner undersøger mulighederne for at tilskynde børn til at blive mere selvstændige, så de selv kan rejse i skole.
Ikke alene ser vi på mulighederne for at bruge offentlig transport, men elcykler er også stadig mere populære for at gøre selvstændighed endnu mere attraktiv. Samtidig er Amersfoort og Oldenzaal, som pionerer i at se på andre transportformer sammen med forældrene, eksempler for mange ansvarlige i andre kommuner.
finansiering
Kommunerne har siden 1987 været økonomisk ansvarlige for at skaffe midler til studenterkørsel og modtager ressourcer hertil fra kommunekassen. Siden da har det haft den lovpligtige pligt, dog inden for kriterier, at yde kompensation for passende transport til nærmeste tilgængelige skole, der er i tråd med forældrenes og/eller elevens livssyn.
Udsatte børn bruger nogle gange timer i en varevogn på vej til og fra skole, hvilket efterlader dem overstimulerede og trætte i klassen.
Først for nylig, til dels på grund af den negative omtale i pressen, opmærksomheden i Repræsentanternes Hus og rådene fra den ansvarlige minister for folkeskole- og ungdomsuddannelser Dennis Wiersma, er man kommet til den erkendelse, at rækkefølgen af muligheder ofte ignoreres for at tage børn. i skole på en skræddersyet måde.
tillid
Studentertransporten i Holland har været presset for længe på grund af stor personalemangel i taxasektoren. For mange elever kom for sent i skole, og forældrene kunne ikke længere tillid på transportørerne, som igen lægger skylden tilbage på kommunerne i en række sager.
Forældre er oftest utilfredse med rejsetiden, skiftende chauffører, trængsel i varebilen og chaufførens kvalitet. Andre forhold nævnes som: ændring af ruter, manglende kommunikation, varebiler der kommer for sent, fejl i planlægningen, problemer med at bruge et boardingstop og manglende vejledning i minibussen.
At lede efter alternativer til kommunerne er ikke en nem opgave, men det vil koste taxasektoren penge, især inden for målgruppetransport. Udbud kan se anderledes ud i fremtiden, og tilpasset transport er ikke så selvfølge som taxatransport.
Hvad der er passende transport er ikke defineret ved lov og skal undersøges pr. elev. De sædvanlige refusioner er en cykelkilometergodtgørelse til eleven og uanset om en vejleder, en godtgørelse for brug af offentlig transport for eleven og om en vejleder, en godtgørelse for kombineret eller tilpasset taxakørsel og en godtgørelse for brugen. af forældres/værges egen bil.
transport på cykel
Kommunen tjekker først, om eleven kan gå i skole på cykel selvstændigt eller eventuelt under opsyn. Eleven kan herefter være berettiget til cykelstøtte. Hvis der er behov for vejledning, er det forældre, der har ansvaret for det. Hvis kommunen mener, at vejledning er nødvendig, udbetales der cykeltilskud til både elev og vejleder.
offentlig transport
Hvis eleven ikke kan komme i skole på cykel, vil kommunen kontrollere, om eleven kan rejse med offentlig transport. Også her vil der, såfremt der er behov for tilsyn, blive udbetalt godtgørelse for udgifterne til vejlederens rejse med offentlig transport.
tilpasset transport
Eleverne kan i en række tilfælde ikke komme i skole på cykel eller offentlig transport. Så sørger kommunen for tilpasset transport. Eleven bliver derefter kørt til skole med taxa eller varebil. Forælderen sørger for, at barnet er klar til tiden, når det bliver afhentet, og at der er nogen til stede på afhentningsstedet eller hjemme, når barnet afleveres.
egen befordring/befordringsgodtgørelse
Såfremt der er ret til befordringsmulighed, kan bestyrelsen tillade, at forældrene selv befordrer eleven eller får denne befordret. Transportudgifterne vil herefter blive refunderet af kommunen. Dette er betinget af, at denne er billigere end den transport, der kan udføres med hjemmel i forordningen (offentlig transport eller tilpasset transport), eller at andre transportfaciliteter ikke er tilgængelige eller egnede. Det sidste betyder, at disse transportformer ikke med rimelighed kan forventes af eleven, henset til dennes handicap. Dette skal underbygges af forældrene med objektive data fra eksperter.
