Ifølge Ploos van Amstel illustrerer Amsterdam-tilgangen til mobilitet, som demonstreret ved implementeringen af "knip" på Weesperstraat, en rodfæstet måde at tænke på.
Ifølge Walther Ploos van Amstel, erhvervsøkonom og professor i City Logistics ved Amsterdam University of Applied Sciences, er 'nedskæringen' på Weesperstraat en afgørende ændring i Amsterdams mobilitetspolitik. De seneste debatter om mobilitet, hvor rådmanden og rådmændene rejste alle mulige emner, viste, at der kun sker lidt fremskridt, selv på trods af en bedre forberedelse fra rådmandens side.
Ploos van Amstel argumenterer for, at der mangler en integreret vision om mobilitet og det offentlige rum i Amsterdam. På trods af at partier som GroenLinks står op for marginaliserede grupper som fodgængere, er deres interesser ikke tilstrækkeligt varetaget.
Vigtige dagsordenspunkter som busser, luftkvalitet, trafiksikkerhed og nul-emissionstrafik er ikke blevet behandlet, hvilket ifølge Ploos van Amstel er illustrerende for fraværet af en helhedsvision. Implementeringen af forskellige politiske planer er forsinket, fordi delplanerne ikke er korrekt afstemt, og der ikke tages hensyn til forskellige interessenters interesser.
Ploos van Amstel understreger, at mobilitetsproblemer i Amsterdam og omgivelser vil eskalere, hvis der ikke foretages noget. Amsterdam forventer 2050 nye indbyggere og 250.000 ekstra arbejdspladser i 200.000. Hvis intet ændrer sig, siger han, vil det gå ned.
Han beskriver piloten med nedskæringen på Weesperstraat som et tydeligt eksempel på manglende vision om mobilitet og det offentlige rum. Ifølge Ploos van Amstel er en målrettet mobilitetspolitik for forskellige grupper – herunder beboere, ansatte, studerende og besøgende – nødvendig. Desuden går han ind for at identificere den slags mobilitetsadfærd, der bør tilskyndes, faciliteres og muligvis endda reguleres.
Løsninger kunne bestå i at begrænse bilejerskab og -brug, fokus på fælles transport, tilskynde til gang og cykel og sikre god offentlig transport. At tackle bylogistik, implementere en passende taxapolitik og regulere trafikken med 'smart mobilitet' er også vigtige skridt.
Ankomsten af skæringen på Weesperstraat markerer et vendepunkt i Amsterdams mobilitetspolitik.
Frem for alt opfordrer Ploos van Amstel til at tackle Amsterdammers 'hypermobilitet'. Han argumenterer for, at der er behov for en helhedsplan, der giver retning til politik for fodgængere og cyklister, trafiksikkerhed, biltrafik og bylogistik og især for indretning af (nye) kvarterer.
”Mobilitet rækker meget længere end en enkelt trafikordførers portefølje. Det påvirker også den fysiske planlægning af byen, digitaliseringen og økonomien i byen,” siger Ploos van Amstel.
Det er på høje tid med en masterplan, der genbinder byen og regionen og lægger vægt på nærhed, ophold, bevægelse og oplevelse. En masterplan, der handler om mennesker, ikke køretøjer.
Skæringen på Weesperstraat ses som et vandskel i Amsterdams mobilitetspolitik. Før vi går videre, siger Ploos van Amstel, er en masterplan afgørende. Han håber på et inspirerende skift fra sjælløs politik til en politik med vision efter gennemførelsen af nedskæringen.
fremtid
Fremtiden for mobilitet i Amsterdam kræver en vision, der rækker ud over at reducere biltrafikken og tager højde for indvirkningen på beboernes livskvalitet, byens økonomi og fremtidige vækst. Denne vision skal også adressere byens digitaliserings- og fysiske udfordringer. Lokal deltagelse af beboere og iværksættere er afgørende for at udarbejde planerne i detaljer.
Ifølge Ploos van Amstel vil succesen af en sådan vision i høj grad afhænge af, hvordan den implementeres i kommunens organisationsstruktur. Der skal være tilstrækkelig viden og kompetence til at nå de opstillede mål.
