Forsikringsselskaber har traditionelt opereret efter princippet om solidaritet og risikospredning.
Holland er kendt for sin omfattende cykelkultur. Faktisk foregår en fjerdedel af alle ture i landet på cykel. Men efterhånden som brugen af cykler stiger, er der også stigende bekymring for cykeltyveri, især for dyre modeller som e-cykler og speed pedelecs. Denne tendens har rystet forsikringsmarkedet, men der er rejst spørgsmål om, hvordan forsikringsselskaberne prissætter deres policer.
Tendensen for forsikringsselskaber til at bruge segmenteringsteknikker til at bestemme forsikringspræmier stammer fra evnen til at behandle store mængder data. Disse dataanalysemetoder gør det muligt for dem at identificere mønstre og dermed udarbejde risikoprofiler.
I praksis betyder det, at hvis nogen bor i et kvarter med en høj grad af cykeltyveri, vil deres præmie sandsynligvis være højere end nogen i et område med lavere risiko. Men det rejser etiske spørgsmål. Er det rimeligt, at en person, der bor i et risikoområde – ofte ikke efter eget valg, men på grund af socioøkonomiske forhold – skal betale mere for den samme beskyttelse?
risikospredning
Forsikringsselskaber har traditionelt opereret efter princippet om solidaritet og risikospredning: Alle betaler lidt, så nogle få kan få erstatning i nødens stunder. Moderne teknologi og dataanalyse har dog gjort segmentering mulig. Ved hjælp af disse teknikker beregner forsikringsselskaber nu præmier baseret på individuelle risici, såsom forsikringstagerens bopæl.
I regioner med højere tyveri- og kriminalitetsrater kan cykelejere betale op til 50 % mere for den samme tyveri- og skadesforsikring end i andre områder. Denne tilgang ser ud til at modsige den traditionelle idé om solidaritet bag forsikring.
Med cykler, der koster mellem $2000 og $9000, er det ingen overraskelse, at mange føler behov for at forsikre sig mod tyveri og skader. Disse høje priser har gjort ejendomsskade- og tyveriforsikring stadig mere populær, hvilket betyder, at der er mange penge på spil for både forsikringsselskaber og cykelejere.
Nogle forsikringsselskaber har fundet ud af, at visse cykler, såsom speed pedelecs, simpelthen er for risikable til at forsikre. De anses for at være for dyre med et ugunstigt forhold mellem præmieindkomst og potentielle udbetalinger.
Denne situation kompliceres yderligere af ændringer i forbrugeradfærd. En undersøgelse fra Ministeriet for Infrastruktur og Vandforvaltning viser, at mange med den rette motivation er parate til at erstatte korte bilture med cykelture. Det kan føre til en yderligere stigning i cykelbrug, hvilket igen kan føre til flere tyverier og dermed øget efterspørgsel efter forsikringer.
"Kort tur? Det er så cyklet!”
De kampagner at tilskynde til cykling til korte ture har en dobbelt effekt. På den ene side kan det føre til et sundere og mere miljøvenligt samfund, men på den anden side kan det øge risikoen for cykeltyveri. Hvis flere tager cykler til korte ture, betyder det flere cykler parkeret på offentlige steder, hvilket kan give flere muligheder for tyve.
I betragtning af de nævnte udfordringer og bekymringer kan man spørge sig selv, om der findes alternative forsikringsmodeller, der kan tjene både forbrugernes og forsikringsselskabernes behov. Kollektive forsikringer eller samfundsbaserede tiltag kan tilbyde en løsning, hvor grupper af mennesker samarbejder om at sikre sig mod tyveri eller skade.
