Både Marijnissen og partiprogrammet forestiller sig en politik, der er forankret i hverdagens menneskers erfaringer og behov, frem for en politik, der er begrænset til magtens korridorer.
Lilian Marijnissen legemliggør SP's radikale vision, som det fremgår af deres seneste valgmanifest 'Nu folket'. Inspireret af lokale handlinger og social aktivisme er hun engageret i en radikal demokratisering af samfundet og en omfordeling af økonomisk magt.
Socialistpartiet (SP) har med udgivelsen af deres valgmanifest med titlen 'Nu folket' positioneret sig stærkt til det kommende Repræsentanternes Hus-valg. Programmet er banebrydende og provokerende og kredser hovedsageligt om ideen om en 'radikal demokratisering af samfundet'. Et tydeligt træk på det, partiet ser som eliten og politikker, der favoriserer de velhavende på bekostning af arbejderklassen.
Det er interessant, at SP har valgt ikke at få deres valgprogram opgjort af Central Planbureau (CPB) i år. I stedet udtaler de sig klart politisk ved at sige, at de ikke tror på CPB's modeller. Dette bryder formen, og rejser spørgsmålet om, hvorvidt det er en fordel – ved at gøre opmærksom på deres anderledes tilgang til økonomi og politik – eller en ulempe, da nogle vælgere måske mangler den stringente, uafhængige analyse, som en beregning kan give .
Partiet har ambitiøse planer for arbejdskraft, med en foreslået forhøjelse af mindstelønnen til 16 euro i timen. I en tid, hvor chauffører og pakkeformidlere i stigende grad udtaler sig om lave lønninger og usikre arbejdsforhold, kan dette forslag få en væsentlig betydning for disse faggrupper. Fokus på at hæve lønningerne understreger SP's traditionelle rolle som forkæmper for arbejdernes rettigheder.
Programmet tager også bemærkelsesværdige skridt hen imod en progressiv klimapolitik. Der er en eksplicit afstand fra tiltag, der belaster husholdninger og SMV'er for klimaindsatsen. I stedet for en flyskat for den lejlighedsvise feriegæst, foreslår SP en 'frequent flyer tax' rettet mod hyppige forretningsrejsende. Denne tilgang ser ud til at søge at finde en balance mellem nødvendig klimaindsats og økonomisk retfærdighed.
Selvom partiets planer er vidtgående, er det stadig uvist, i hvilket omfang de kan gennemføres, især uden den objektive test af en uafhængig beregning fra CPB.
Transport er en anden sektor, der får særlig opmærksomhed. Konceptet for offentlig transport er ved at blive grundigt revideret, med en stærkere rolle for provinserne og mulighed for at oprette deres egne transportselskaber, selv i landdistrikterne. Partiet vil gøre den kollektive trafik billigere ved at afskaffe momsen og arbejder hen imod gratis offentlig transport. Et bemærkelsesværdigt løfte er straks at gøre by- og regionaltransport gratis for ældre, børn og mennesker med handicap.
Ifølge SP skal kørslen ikke blive dyrere, men renere. Dette ser ud til at være i overensstemmelse med deres overordnede strategi for at skåne husholdninger og SMV'er for omkostningerne ved grønnere. Partiet går ind for emissionsfrie biler fra senest 2035, men taler imod roadpricing.
Med hensyn til jernbanerne er partiet forpligtet til at centralisere ledelsen ved at sammenlægge ProRail og de hollandske jernbaner til ét offentligt jernbaneselskab. Det er hensigten, at dette skal stimulere persontransporten med tog og gøre den mere effektiv. Derudover tilstræbes flere internationale togforbindelser, som ikke kun kan give attraktive muligheder for de rejsende, men også kan bidrage til at gøre transporten mere bæredygtig.
Endelig er det hensigten at grøn luftfart ved at tilskynde til brug af syntetisk petroleum og elektrisk taxikørsel. Dette kombineres med en reduktion i antallet af flyvninger for at reducere både arbejdsbyrden for medarbejderne og generne for de lokale beboere. Nye udvidelser af luftfartsinfrastrukturen, såsom Lelystad Lufthavn og nye flyruter til Schiphol, er ifølge programmet ikke tilladt.
Kort fortalt lover SPs valgmanifest en større omstrukturering af forskellige aspekter af det hollandske samfund lige fra arbejdsmarkedet til offentlig transport og klimapolitik. Selvom det er tvivlsomt, hvor mange af disse forslag vil blive til virkelighed, er det ubestrideligt, at de kan antænde en robust debat om Hollands fremtid.
I et politisk landskab, hvor centerpositioner ofte dominerer, placerer SP sig klart på venstre side af spektret. Det er for eksempel synligt i deres tilgang til klimaforandringer og bæredygtighed, som ikke lægger byrden primært på skuldrene af den enkelte borger og små virksomheder.
Lilian Marijnissen, gruppeformand for SP i Repræsentanternes Hus, er en kvinde solidt forankret i aktivisme og samfundsliv, noget der straks bliver tydeligt, når man ser på de påvirkninger, der har præget hendes politiske karriere. Marijnissen taler ofte om den inspiration, hun får fra de mennesker, hun har ført valgkamp med, uanset om de er sundhedspersonale eller børn på en lukningstruet specialskole i hendes hjemby Oss.
Denne forbindelse med lokalsamfundet og med befolkningens hverdagsproblemer er ikke kun karakteristisk for hende personligt, men også for SP som parti. Det er denne grundlæggende holdning om at 'gøre med folket', der ikke kun forbinder hende med kerneværdierne i hendes parti, men som også giver genklang hos en voksende del af den hollandske befolkning, der føler sig fremmedgjort over for traditionel politik.
Historierne Marijnissen deler, såsom hendes mors indsats for at bevare en bylegeplads i Oss, fungerer som illustrationer af, hvad kollektiv handling kan opnå. Dette er et perspektiv, der ofte mangler på en politisk arena domineret af partier, der er mere tilbøjelige til at forhandle inden for det eksisterende systems grænser end at udfordre selve systemet. I modsætning til andre partier, som hovedsageligt fokuserer på at lindre symptomerne på social ulighed, er Marijnissens SP mere fokuseret på at tackle de bagvedliggende årsager.
Marijnissens ledelse af SP er blevet stærkt formet af denne etos af samfundsaktivisme. Hendes syn på politik som noget, der ikke skal være langt væk fra folks dagligdag, men snarere tæt sammenflettet med deres bekymringer og ambitioner, tilbyder et alternativ til den form for politik, der ofte foregår i Haags elfenbenstårn.
I denne henseende passer Marijnissen perfekt til SP og dets valgmanifest, som begge ønsker at se radikale ændringer i, hvordan Holland bliver styret. Hun legemliggør filosofien om, at reel forandring kun er mulig gennem direkte input fra de mennesker, der er mest berørt af regeringens politikker. Hendes ledelse og vision giver en spændende kontrast til et politisk landskab, der ofte er præget af kompromis og indkapsling, og de sender et klart signal om, i hvilken retning hun og hendes parti ønsker at tage landet.
Forsideportræt af Lilian Marijnissen, af Robin de Puy.
