CBR og lignende instanser er under kritik for at skabe unødvendige forhindringer på vejen til et kørekort, mens personalemanglen i den kollektive trafik fortsætter med at vokse.
Hvis offentlig transport letter din vej til arbejde eller fritid, har du sandsynligvis bemærket den stigende mangel på buschauffører og andre professionelle inden for offentlig transport. Det virker som en simpel opgave: Tag et kørekort og kør på vejen. Men virkeligheden viser sig uregerlig. En af anstødsstenene på denne vej til en professionel kørekarriere er Central Driving License Agency (CBR), organisationen, der skal garantere kvalitet og sikkerhed på vejen. Mange mener dog, at CBR sætter barren meget højt.
Du kan argumentere for, at sikkerhed er et kompromisløst spørgsmål, og det med rette. Men når man står over for et system, der kræver, at en kandidat venter måneder på endnu en chance for at tage en køreprøve, sættes der spørgsmålstegn ved processens effektivitet og retfærdighed. Problemet forværres af, at CBR står med stor mangel på censorer. Det fører til ventetider, der kan være op til tre måneder, før en fejlslagen kandidat får en ny chance.
Der er ikke noget mere frustrerende end at vente på bussen i myldretiden på en kold, regnfuld morgen, for så at se den passere forbi med teksten "Undskyld, bus fuld" på informationsskærmen. Det er ikke kun et spørgsmål om spildtid, men det øger også følelsen af magtesløshed og ubehag blandt pendlerne. Endnu værre er det, når den næste bus, der skal ankomme, ikke kommer til tiden på grund af personalemangel i offentlig transport.
Der kan også stilles spørgsmålstegn ved kvaliteten af en køreprøve. Hvad bestemmer succes eller fiasko? Er det en eksaminators subjektive vurdering, tidspunktet på dagen eller kandidatens faktiske dygtighed? Og hvad hvis nogen fejler på grund af nerver? Heldigvis tilbyder CBR alternativer som frygten for at fejle eksamen og en særlig videre undersøgelse af kørefærdigheder for dem, der fejler fire gange inden for fem år. Men dette system ser ud til at være ineffektivt til at tackle de underliggende problemer.
Det økonomiske aspekt af gentagne eksamener bør ikke glemmes. Kandidater kan nemt miste mere end 8000 euro i studieafgift. Og så har vi ikke engang nævnt de skjulte omkostninger, såsom tab af tid og den psykologiske effekt på kandidaten.
succesrate
Det viser en undersøgelse fra RTL News beståelsesprocenter varierer meget mellem eksaminatorer og endda mellem mandlige og kvindelige kandidater. Disse uoverensstemmelser understreger manglen på objektivitet og gennemsigtighed i CBR. Og så er der brevet fra brancheforeningen LBKR, som hævder, at CBR har reduceret sine succesrater kunstigt lav ved at 'træne' eksaminatorer, hvis de tillader for mange kandidater at bestå.
Ventetider på op til tre måneder på en geneksamen belaster ikke kun kandidaten, men også hele det offentlige transportsystem, som i forvejen kæmper med mangel på fagfolk.
En voksende mangel på bus- og sporvognschauffører slår alarmklokkerne i transportsektoren, men de stive krav og procedurer fra Central Driving License Agency (CBR) og andre myndigheder ser ud til at afskrække snarere end at udvælge kandidater. En af de vigtigste flaskehalse er den strenge test fra CBR, hvor beståelsesprocenten er lovligt fastsat til 50,2 %. Dette tal er dog ikke uden kontroverser: Brancheforeningen LBKR påpeger, at eksaminatorer, der scorer over denne standard, får tildelt en træner for at reducere beståelsesprocenten. Det ser ud til, at kvoter og statistik overdøver den menneskelige faktor i beslutningstagningen.
Wien test
Denne bureaukratiske sump er forværret af mangel på eksaminatorer, hvilket tvinger kandidater til at vente op til tre måneder på en omprøve. Det er ikke kun håbefulde buschauffører, der er frustrerede over strenge regler og tests. Guido Frankfurther, næstformand for MKB-Metropolis Amsterdam, bestod ikke 'Wien-testen', en udvælgelsesmetode fra det kommunale transportselskab (GVB). Trods 40 års køreerfaring og påviselig kompetence i en sporvognssimulator, bestod han den strenge test.
Frankfurther er blot en af mange ansøgere, der fejler: af de 1.000 ansøgere er det kun 12, der i sidste ende sætter sig på sporvognen. Det forværrer personalemanglen, som betyder, at offentlige trafikselskaber må aflyse rejser. Justeringer synes uundgåelige. EN mulig løsning, ifølge Frankfurther, kunne være at tilbyde kurser for at forberede ansøgere til 'Wien-testen', ligesom kandidater måske forbereder sig til en køreprøve.
"På den måde forbliver det en selvfølge at moppe med åben hane, og GVB er nødsaget til at aflyse ture, også nu hvor der er penge nok igen til implementeringen af Transportplan 2024." I denne uge stod det klart, at flere andre offentlige transportvirksomheder i Holland oplever samme personalemangel.
De nationale retningslinjer er der af en grund, erkender Frankfurther også. "Jeg mener, at de retningslinjer skal revurderes. Men på kort sigt vil jeg gerne råde GVB til at udbyde et kursus ansøgere at bestå Wien-prøven. Du kan også forberede dig til køreprøven og din afsluttende eksamen, ikke?"
CBR, som i 2023 stadig er lukket online mellem midnat og 06:00, kan forbedre gennemsigtigheden omkring deres arbejdsproces. Men frem for alt skal der findes en balance mellem strenge krav og praktiske behov. Sikkerheden skal altid komme i første række, men som tingene er nu, ser CBR ud til at skabe flere forhindringer end at bidrage til mere sikker trafik og en løsning på personalemanglen.
Frygten for fiasko er en faktor, der vejer tungt i eksamensforløbet for kollektiv trafikpersonale, og det ser det ikke ud til, at Centralbureauet for Kørekort (CBR) tager helt fat på. Frygt for at fejle kan resultere i nedsat præstation under eksamen, hvilket øger chancen for at bestå og dermed forlænger de allerede forlængede ventetider til reeksamen yderligere. Det faktum, at frygt for fiasko kan påvirke succesraten, kan forårsage en kædereaktion af problemer, lige fra en stigning i økonomiske byrder til en yderligere udtømt arbejdsstyrke i en sektor, der allerede kæmper med mangel på kvalificeret personale.
BNOR
CBR har en foranstaltning til at bekæmpe dette i form af BNOR (Bureau Further Inspection of Driving Skills). Dette er en alternativ vej, der tilbydes kandidater, der har dumpet deres eksamen flere gange inden for en vis periode. Idéen bag BNOR er ædel: en mere personlig og tålmodig tilgang til at hjælpe frygtsomme kandidater med at få succes. Adgangen til BNOR er dog strengt reguleret, og den er normalt kun tilgængelig, når en kandidat allerede har fejlet tre gange. Det er således en mulighed, der ikke kun kommer med et stigmatisering af gentagne fejl, men også øger den økonomiske byrde, da kvalificerede kandidater allerede har brugt betydelige summer på tidligere eksamensforsøg.
Det store spørgsmål er derfor, om BNOR-processen kan bruges tidligere og mere fleksibelt som en forebyggende foranstaltning, frem for som en sidste udvej. En mere proaktiv tilgang kunne ikke kun hjælpe flere kandidater med at overvinde deres frygt for fiasko, men kunne også hjælpe med at reducere ventetider og økonomiske byrder forbundet med flere eksamensforsøg.
Frygten for fiasko og BNOR-processens rolle i det bredere spektrum af personalemangel i offentlig transport fremhæver behovet for en mere nuanceret og menneskeorienteret tilgang. Dette understreger vigtigheden af en mangefacetteret dialog mellem CBR, offentlige transportvirksomheder og brancheforeninger for at nå frem til en afbalanceret og effektiv løsning.
