Borgerne spekulerer på, hvornår de uden frygt kan tage toget igen.
Togstationerne, som engang symboliserede den sikre port til verden, bliver i stigende grad et fristed for alle former for gener og kriminalitet. Uanset om det er røvere, lommetyve eller sovende bumser, er manglen på sikkerhed foruroligende. Og de politiske aktører? De peger på hinanden, når det kommer til ansvar. Usikkerhed og forfald på togstationer er en foruroligende tendens og et politisk ping-pong-spil.
Ministerpræsident for hovedstadsregionen Bruxelles Rudi Vervoort (PS) udtalte, at sikkerhed er og vil forblive et føderalt spørgsmål. I en nylig pressemeddelelse udtalte premierminister Alexander De Croo og indenrigsminister Annelies Verlinden, at hovedstadsregionen Bruxelles igen ville få ansvaret efter udarbejdelsen af en plan for livskvalitet og sikkerhed. Men indtil videre er der ikke sket noget, mens problemerne fortsat hober sig op.
Regeringen skitserer en flerlags tilgang. Den første akse fokuserer på at tackle kriminalitet og ulovligheder omkring stationerne. Den anden akse vedrører situationen for hjemløse, misbrugere og generel renlighed i og omkring stationen. Endelig ønsker regeringen at udføre infrastrukturarbejder omkring stationerne for at forbedre sikkerheden med særligt fokus på NMBS og Infrabel.
Bemærkelsesværdigt er der endnu ikke blevet tildelt yderligere føderale midler til at støtte planen. Philippe Close, borgmester i Bruxelles-by, var glad for, at der endelig bliver grebet ind, men understregede, at der også skal lægges vægt på folkesundheden.
Siden SNCB's administrerende direktør Sophie Dutordoir opfordrede til handling i sidste uge, ser situationen ud til at være blevet et politisk ping-pong-spil. Det Nationale Krisecenter har nu til opgave at koordinere samarbejdet mellem alle tjenester og politiske niveauer, men der er ikke taget konkrete skridt. Det er på tide, at de involverede parter går sammen om at finde en langsigtet og effektiv løsning på forringelsen og utrygheden på vores togstationer.
National Narkotikakommissær Ine Van Wymersch er blevet udpeget til at hjælpe med at lede efter løsninger, især når det kommer til afhængighedsproblemet omkring stationerne. Dette kan være et vigtigt skridt i håndteringen af en situation, der både er konsekvensen og årsagen til nogle af generne og kriminaliteten. Alligevel rejser spørgsmålet sig, om én embedsmand er tilstrækkelig til at tackle et komplekst problem, der har både sociale og infrastrukturelle aspekter.
Regeringen efterlyser også mere omfattende kameraovervågning. Selvom dette kan bidrage til en følelse af tryghed og måske endda har en præventiv effekt, er det ikke en afgørende løsning. Kameraer kan ikke gribe ind, men tjener primært som et middel til efterfølgende efterforskning. Manglen på føderale ressourcer kan betyde, at implementering af effektivt tilsyn bliver en langvarig proces.
Problemet med usikkerhed og forfald på togstationer er komplekst og lagdelt. Det kræver en koordineret tilgang fra både føderale og lokale myndigheder, såvel som civilsamfundsorganisationer og togselskaberne selv. Premierminister De Croo understregede vigtigheden af at skabe et "miljø, der er mindre modtageligt for det, vi ser i dag", men det er klart, at det kræver mere end ord.
