Lokale og nationale regeringer står sammen med den private sektor over for udfordringen med at følge med de hurtige ændringer i elektrisk mobilitet.
Under den nationale konference om bæredygtig mobilitet i Utrecht underskrev forskellige interessenter en fornyet samarbejdsaftale, der sætter tonen for fremtiden for elektrisk transport i Holland. Statssekretær for infrastruktur og vandforvaltning, Vivianne Heijnen, stedfortrædere, rådmænd og netoperatører godkendte en forlængelse af National Charging Infrastructure Agenda (NAL) frem til 2030. Pagten kommer på et kritisk tidspunkt, da Holland ambitiøst sigter mod en emissions- fri mobilitet inden 2050. .
Den omfattende aftale under NAL's paraply har til formål at skabe et landsdækkende netværk af ladestandere til alle typer elektriske transportmidler. Og det er ikke nogen nem bedrift. Ud over elektriske personbiler er der varebiler, lastbiler, busser, entreprenørmaskiner og endda indlandsfartøjer, der skal skifte til elektrisk. Som Vivianne Heijnen antydede: “I de kommende år vil flere og flere elektriske lastbiler blive tilføjet; i 2030 vil ti procent køre elektrisk. Tilstrækkelig opladningsinfrastruktur er derfor afgørende. Desuden vil europæiske regler på dette område træde i kraft i 2024."
Med den fornyede aftale agter alle involverede parter at gøre opladning af et el-køretøj lige så tilgængeligt som at oplade en smartphone. Foreløbige tal viser, at Holland følger tidsplanen. Ifølge Gerben Jan Gerbrandy, formand for NAL, vil der være næsten 1 ladepunkter pr. 2023. september 590.000, heraf 442.000 hjemmeladepunkter og 4.500 halvoffentlige hurtigladepunkter.
Tilgangen er opdelt i seks NAL-samarbejdsregioner, hvor provinser, kommuner og netoperatører går sammen. Dette omfatter detaljerede planer for installation af ladepunkter og fastlæggelse af den nødvendige elkapacitet. Eva Oosters, rådmand i Utrecht og administrativ repræsentant for NAL G4, understregede, at ren luft og emissionsfri mobilitet går hånd i hånd. "Som Utrecht og G4 er vi glade for dette samarbejde frem til 2030. Dette giver os mulighed for at realisere vores ambition om emissionsfri bylogistik."
Som Gerben Jan Gerbrandy bemærkede: "Politisk-administrativt samarbejde med alle involverede er afgørende for at kunne tage de nødvendige næste skridt."
Denne nye samarbejdsaftale gør det klart, at Holland ikke kun tager overgangen til elektrisk mobilitet seriøst, men også er parat til at arbejde sammen om en robust infrastruktur, der gør dette muligt. Det er et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig fremtid, men den virkelige prøvesten vil være, hvor hurtigt og effektivt disse planer omsættes til håndgribelige resultater.
Bustransport i Holland
Der blev også underskrevet underskrifter under aftalerammen for emissionsfri bustransport. Bertho Eckhardt, formand for Bus Transport Holland, ledsagede statssekretær Vivianne Heijnen og rådmænd fra Utrecht, Haag, Amsterdam og Eindhoven, samt RAI-direktør Olaf de Bruijn, for at ratificere denne historiske aftale.
Målet er ambitiøst, men krystalklart: Hele bussektoren skal være emissionsfri i 2030. Dette er især relevant for byer, der allerede har eller planlægger at etablere en nul-emissionszone. Vejen til denne grønne omstilling vil blive brolagt med en række tiltag, herunder et tilskudsprogram, der starter i foråret 2024 og en evaluering i 2025 for at teste gennemførligheden af målene.
Eckhardt understregede dog, at sektoren i øjeblikket stadig står over for betydelige forhindringer. Virksomheder i bussektoren fik et stort slag under coronakrisen og måtte trække på deres økonomiske reserver. I denne sammenhæng er investeringer i nye, rene teknologier ikke selvfølgelige. "Den tilskudsordning, der er en del af overenskomstrammen, er derfor afgørende," siger Eckhardt.
De udfordringer, som bussektoren står over for, er bestemt ikke minimale, og det anerkender denne aftaleramme. Det giver ikke kun økonomiske incitamenter, men også en struktur for løbende evaluering. Dette giver mulighed for rettidig handling, hvis 2030-målene viser sig at være urealistiske. Det, som denne aftale frem for alt symboliserer, er imidlertid alle involverede parters erkendelse af, at tiden for halvhjertede tiltag er forbi. Uret tikker, og hvis sektoren vil nå sine klimamål, skal alle være med. Og den besked har nu fået et officielt stempel.
om NAL
De National Charging Infrastructure Agenda (NAL) er en flerårig politisk dagsorden, der udsprang af Klimaaftalen i 2019. I NAL-regionerne arbejder provinser, kommuner og netoperatører sammen om at realisere et landsdækkende, pålideligt og fremtidssikret ladenet. Der er i alt seks NAL-samarbejdsregioner: det nordlige Holland (provinserne Groningen, Fryslân og Drenthe), det østlige Holland (provinserne Gelderland og Overijssel), det sydlige Holland (provinserne Limburg, Noord-Brabant), det sydvestlige Holland (provinserne i Syd). Holland og Zeeland), Nordvestlige Holland (MRA-Electric – Flevoland, Nordholland og Utrecht) og G4 (samarbejdet mellem de fire storbyer). Samarbejdende netoperatører er: Stedin, Alliander, Enexis, Juva, Coteq, Rendo.
