Efter den nye trafikforanstaltning på De Clercqstraat vil byen ikke længere være en mulighed.
Amsterdam kommune tager det næste skridt i sin mobilitetspolitik ved at indføre en nedskæring i De Clercqstraat, specifikt ved Da Costakade i West. Det er hensigten, at bilister ikke længere skal kunne køre ind i centrum fra det tidspunkt. Det er dog stadig muligt at køre ud af byens centrum.
Kommunen har annonceret nedskæringen som led i sit mål om at gøre byen mere sikker for sine indbyggere og besøgende. Det er dog ikke alle iværksættere, der er tilfredse med dette nye tiltag. Den nøjagtige dato for gennemførelsen af nedskæringen er endnu ukendt, men det er klart, at det forberedende arbejde starter efter sommeren 2024.
Denne konkrete trafikforanstaltning er en del af det større renoveringsprojekt 'de Oranje Loper'. Centralt i dette projekt står blandt andet arbejdet med bro 108, der spænder over De Clercqstraat og dermed forbinder de to Da Costa-kajer. En særligt placeret pullert vil nægte biltrafikken adgang til centret. Under renoveringen vil vejbelægningen også blive fornyet, ligesom der også bliver realiseret en særlig cykelgade mellem Elisabeth Wolffstraat og Nassaukade. Ud over disse tiltag vil den maksimale hastighed i dette område blive reduceret til 30 kilometer i timen.
Kommunen er optimistisk og forventer, at den gennemkørende trafik efter en tilpasningsperiode vil vælge en anden rute via A10-ringvejen, eller måske via Bilderdijkstraat. Denne ændring er delvis foranlediget af de enorme menneskemængder forårsaget af cyklister, der bruger dette område hver dag. Ved at gribe ind håber kommunen at skabe et trafiksikkert miljø, hvor sporvogne kan passere gnidningsløst, og hvor cyklister og fodgængere kan færdes i mere afslappede rammer.
Kommunens beslutning er i tråd med tidligere udtalelser fra erhvervsøkonom og professor i City Logistics ved Amsterdam University of Applied Sciences, Walter Ploos van Amstel. Som tidligere nævnt pegede han på behovet for en integreret vision om mobilitet og det offentlige rum i Amsterdam. Det er tydeligt, at byen tager en ny retning med sin mobilitetspolitik, hvor nedskæringerne, såsom dem på Weesperstraat og nu De Clercqstraat, fungerer som mulige vandskel mellem den gamle og den nye politik.
Ansvarlig for denne portefølje Melanie van der Horst forventer, at mere end 100 broer i byen ikke opfylder nationale vægtkrav.
Nyere forskning fra Amsterdam kommune viser, at byggeriet af 33 bybroer ikke opfylder de nationale vægtkrav for tung trafik. Derudover er der mistanke om, at yderligere 103 broer heller ikke opfylder disse krav. Undersøgelsen afslørede også, at 149 kajvægge har forskudt sig betydeligt gennem årene.
Disse alarmerende resultater indgår i et brev til byrådet fra rådmand Melanie van der Horst, som er ansvarlig for denne portefølje. Van der Horst understregede, at ikke alle 136 broer, der formentlig ikke opfylder vægtkravene, skal udskiftes. Årsagen til dette ligger i den forældede vurderingsmetode, der hidtil har været anvendt. Kommunen vil med en ny vurderingsmetode fastslå, hvilke broer der reelt skal udskiftes.
Et yderligere problem er den fortsatte inflation, som øger implementeringsomkostningerne. Det betyder, at kommunen kan udføre mindre arbejde for samme budget. Van der Horst peger på, at det vil være et komplekst 'puslespil' for kommunen at styre gennemførelsen af projekter og planlægning i den rigtige retning og samtidig holde omkostningerne overskuelige.
Resultaterne fra undersøgelsen rejser nye udfordringer for hovedstaden. Vedligeholdelse og sikkerhed af infrastruktur er afgørende for byens livskvalitet og tilgængelighed. Med den nylige annoncering af trafikforanstaltninger, såsom den planlagte nedskæring i De Clercqstraat, er Amsterdams infrastruktur fortsat højt på byernes dagsorden. Kommunen skal nu træffe strategiske beslutninger om, hvilke broer der prioriteres, og hvordan man bedst kan afsætte økonomiske ressourcer til at sikre byens sikkerhed og funktionalitet.
