På et tidspunkt, hvor mange byer kæmpede med spørgsmålet om graffiti, valgte Gent inklusivitet og anerkendelse.
Gent, en bastion af kultur og rummelighed, har sat et eksempel for mange byer med sin innovative tilgang til graffiti. Hvor graffiti ofte ses som et tegn på forfald og uønsket hærværk, har Gent fundet en unik måde at omfavne, regulere og fejre det som en legitim kunstform.
I hjertet af Gent ligger Werregarenstraat, bedre kendt som 'Graffitistraatje'. Denne bilfri gade har fået den unikke status som tolerancezone for gadekunstnere. Det, der startede i 1995 som et beskedent graffitiprojekt under festlighederne i Gent, er nu forvandlet til et konstant skiftende lærred, der byder på et kalejdoskop af farver. Hver væg fortæller en anden historie, hvert tag har sin egen stemme.
Det bemærkelsesværdige ved denne tolerancezone er, at selvom det officielt ikke er tilladt at placere permanente brikker og tags, vil kunstnere ikke blive arresteret for deres aktiviteter i gyden. Men med frihed følger ansvar. Her gælder de uskrevne regler om respekt: beundre og bevare kunstværker, der er kunstnerisk overlegne og sikre, at de lokale beboere kan leve i fred.
Beklager, ikke undskyld Street Art-plan Gent
Gent har sat sig selv på landkortet som en graffitivenlig by, hvor prominente kunstnere som Roa og Bué the Warrior har sat deres spor. For dem, der ønsker at opleve byen fra et unikt perspektiv, tilbyder det 'Undskyld, ikke undskyld street art' planlæg en organiseret cykel- eller vandrerute langs den mest imponerende gadekunst i Gent.
Street art fanatikere er på det rigtige sted med dette kort, hvor alle former for udendørs kunst er angivet. Gåturen forbi street art i bymidten er dobbelt interessant, for udover en introduktion til Gent street art er dette også en tur langs en række turistmæssige højdepunkter. Gadekunstscenen i Gent er levende og passer fantastisk godt til den historiske by.
tankevækkende tilgang
Denne progressive tilgang har ikke kun givet mange facader en levende makeover, men også skabt positive rammer for gadekunstnere. Takket være Gents byråds politik, og især rådmand Rudy Van Quaquebeke i 1996, er der nu flere tolerancezoner for graffiti, der giver kunstnere et sikkert og respekteret sted at vise deres talenter.
Graffitiens historie er lige så kompleks som selve kunsten. Ofte set som de undertryktes stemme eller blot et oprør mod etablissementet, har graffiti altid haft en plads i bykulturernes historie. Graffitiens rødder går længere tilbage, end mange er klar over, med eksempler på tidlige "mærker" efterladt af gamle civilisationer for tusinder af år siden. Men det er i anden halvdel af det 20. århundrede, at graffitien for alvor tog fart, især i byer som New York og Philadelphia.
Gent, med sin rige historie og dynamiske bykultur, var ikke uberørt af denne bevægelse. I 80'erne og 90'erne oplevede byen en stigning i graffiti, hvilket ofte blev set som et tegn på tilbagegang og oprør. Mange af disse tidlige værker var præget af politiske budskaber, en opfordring til social retfærdighed eller blot en måde for unge mennesker at sætte deres præg på byen.
Turister bliver tiltrukket af de pulserende gader bevæbnet med kameraer for at fange hvert unikt kunstværk.
Men i stedet for blot at undertrykke dette udtryk, valgte Gent en anden rute. For at bevare sine historiske bygninger og samtidig give plads til denne nye form for kunstnerisk udtryk, indførte byrådet tolerancezoner for graffiti. Dette var en banebrydende beslutning, der gav gadekunstnere friheden til at skabe uden frygt for konsekvenser, samtidig med at resten af byen blev beskyttet mod uønskede "tags".
Resultatet? Et blomstrende fællesskab af gadekunstnere, der beriger byen med deres værker. Hvad der startede som simple tags, udviklede sig til komplekse vægmalerier og imponerende stykker, der adresserede sociale, politiske og kulturelle spørgsmål. Kunstnere som Roa, kendt for sine storstilede skildringer af dyr, og Bué the Warrior, hvis legende og farverige stil lyser byen op, har forvandlet Gent til et frilandsmuseum for street art.
