Ikke alene kommer en stigning, men en ny æra er også ved at gry for lønberegningen i alle sektorer.
I 2024 vil der være nogle ændringer i hollandske mobilitetstillæg og trafikbøder. Den skattefrie rejsegodtgørelse for pendling stiger fra 0,21 € til 0,23 € pr. kilometer. Denne stigning er ikke kun relevant for den daglige pendling, men omfatter også andre områder såsom sygebesøg, rejseudgifter til handicappede i weekender og ferier samt donationsfradraget for frivillige, der giver afkald på rejsegodtgørelse.
Samtidig vil arbejdshjemmefra-ydelsen blive forhøjet fra €2,15 til €2,35, et skridt, der afspejler skiftende arbejdsmønstre i en post-pandemisk verden. Arbejdsgiverne kan dog selv bestemme, om de vil gennemføre denne forhøjelse.
Derudover er der varslet en markant forhøjelse af færdselsbøder, en foranstaltning, der formentlig skal fremme trafiksikkerheden. Bøder for almindelige overtrædelser som f.eks. at holde en telefon, mens du kører eller køre unødigt til venstre, vil blive forhøjet markant med henholdsvis €40 og €30.
I modsætning til disse stigninger vil omkostningerne til benzin og offentlig transport forblive stabile i 2024 takket være regeringsforanstaltninger. Afgiftsrabatten på benzin fortsættes frem til 2025, og den tidligere foreslåede stigning i udgifterne til kollektiv trafik er blevet blokeret af Repræsentanternes Hus.
Det måske mest bemærkelsesværdige punkt er indførelsen af en ensartet mindstetimeløn uanset antallet af arbejdstimer om ugen, og en forhøjelse af den lovpligtige mindsteløn til et gennemsnit på 13,27 € for ansatte på 21 år og derover.
Denne ændring er et vigtigt skridt i retning af større gennemsigtighed og retfærdighed i lønstrukturen, der gør det lettere for medarbejderne at forstå og sikre deres rettigheder.
Fra 1. januar 2024 gennemføres en vigtig ændring af lønstrukturen i Holland med indførelsen af den lovpligtige mindstetimeløn. Denne timeløn erstatter den hidtil anvendte måneds-, uge- og dagløn. Det nye system er enkelt: En ensartet mindstetimeløn gælder for alle medarbejdere på 21 år og derover. Der er specifikke ungdomsløn for medarbejdere under 21 år, som også beregnes pr. time og er baseret på den lovpligtige mindstetimeløn.
Denne ændring har direkte konsekvenser for lønberegningen. Indkomsten for lønmodtagere, der tjener mindstelønnen, afhænger af antallet af arbejdstimer. Dette omfatter ikke kun de faktisk arbejdede timer, men også timer, hvor folk var på ferie eller syge med fortsat udbetaling af løn.
Et interessant aspekt ved denne ordning er variationen i arbejdstiden. Antallet af arbejdstimer kan variere månedligt, afhængigt af antallet af arbejdsdage i en måned. For medarbejdere med en fast arbejdsuge er det muligt at aftale en fast månedsløn, baseret på et gennemsnitligt antal arbejdstimer pr. Denne månedsløn beregnes ud fra det samlede antal arbejdstimer på et år. Sådanne aftaler er ofte fastlagt i kollektive overenskomster (CAO'er) eller i individuelle ansættelseskontrakter.
