Håndhævelsesparterne har bemærket et stigende antal 'manglende virksomheder' på taxamarkedet. ILT angiver, at dette problem hovedsageligt opstår på bestillingsmarkedet, specielt hos virksomheder, der tilbyder forlystelser via platforme
Det hollandske taxamarked er ved en krydsning mellem traditionelle tjenester og innovative, teknologidrevne platforme som Uber og Bolt. Det fremgår af den nyligt offentliggjorte Evaluering af Taxi Lovgivning 2023, udført af Rebel og Goudappel på vegne af Ministeriet for Infrastruktur og Vandforvaltning (IenW). Det studie belyser effektiviteten og effektiviteten af gældende lovgivning og regler, især Passenger Transport Act 2000 (Wp2000), i lyset af den hurtige udvikling inden for sektoren.
Fremkomsten af digitale platforme har dramatisk ændret strukturen på taxamarkedet og sløret den traditionelle adskillelse mellem boarding- og bestillingsmarkedet. Forbrugerne drager fordel af et mere omfattende udvalg og mere bekvemmelighed, men denne udvikling stiller også nye udfordringer til regulering og håndhævelse.
Sikkerhed, tilgængelighed, overkommelighed og pålidelighed er kerneaspekter af taxatransport, som fremhæves i evalueringen. Den overordnede konklusion er, at Wp2000 stort set fungerer effektivt, men der er plads til forbedringer, især i lyset af ændringerne i markedsstrukturen.
Et vigtigt spørgsmål er håndhævelsen af gældende regler. På grund af platformernes blanding af boarding- og bestillingsmarkeder er det blevet sværere for lokale håndhævende parter at kontrollere, hvilket marked en tur er blevet tilbudt, hvilket reducerer effektiviteten af reguleringen. Der er opfordringer til øget håndhævelseskapacitet og bedre samarbejde og datadeling mellem håndhævelsesorganer for at styrke overholdelse og identificere og tackle substandard drivere.
Flere diskussionspartnere (kommuner, iværksættere og chauffører) angiver, at de ser risici for trafiksikkerheden på grund af et stigende antal unge og uerfarne bilister. Disse bekymringer kan ikke underbygges med tal. Der er ingen kendt fordeling af bilisternes alder, og det vides heller ikke, om der har været en stigning i unge bilister de seneste år.
Derudover fremhæver evalueringen nogle specifikke udfordringer, såsom problemet omkring "manglende virksomheder" på leveringsmarkedet, hvor kvalitetsvedligeholdelse er vanskelig, og chauffører nogle gange arbejder under usikre forhold. Dette problem, såvel som forsinkelsen i synligheden af lovovertrædelser i VOG-screeningen, kræver en tilgang, der falder uden for rammerne af Wp2000.
Taximarkedets fremtid kræver strategiske valg fra regeringens side. Evalueringen foreslår forskellige muligheder, såsom markedsstandardisering, specifik regulering af platformsmarkedet eller en tværsektoriel tilgang. Dette understreger behovet for fleksible og fremtidssikrede reguleringer, der reagerer på taximarkedets dynamiske karakter og fremmer både forbrugernes og udbydernes interesser.
kriminalitet
Fremkomsten af 'plof-bv'er' på det hollandske taxamarked er et voksende problem, især inden for bestillingsmarkedet, hvor kørsel udbydes via digitale platforme. Dette fænomen, der er karakteriseret ved forretningsstrukturer, der kan etableres hurtigt og lige så hurtigt erklæres konkurs, underminerer kvaliteten og sikkerheden i taxatransporten. Miljø- og Transporttilsynet (ILT) og andre håndhævende parter peger på de specifikke udfordringer, denne praksis indebærer: Kvaliteten af servicen til forbrugerne er under pres, og chaufførernes anonymitet gør håndhævelsen kompleks.
Disse resultater er i tråd med tidligere forskning foretaget af Bureau Beke fra 2021, som fokuserede på situationen i Amsterdam. Denne forskning viser også den negative indflydelse fra 'plof-bv'er' på sektoren, især med hensyn til gennemsigtighed og sporbarhed af forretningsdrift og drivere.
For at løse dette problem er der behov for foranstaltninger på forskellige niveauer. Selvom en bred, tværsektoriel tilgang til 'plof BV'er' falder uden for rammerne af Passenger Transport Act 2000 (Wp2000), er der skridt, der kan tages inden for denne retlige ramme for at forbedre situationen. En mulighed er at indføre skærpede krav til datadeling mellem relevante parter som kommuner, Skat, ILT, Erhvervskammeret (KvK) og andre myndigheder. Dette kunne styrke tilsynet og håndhævelsen gennem en bedre indsigt i de underliggende virksomhedsstrukturer og de faktiske ejere (Ultimate Beneficial Owners, UBO'er) af disse virksomheder.
Det er vigtigt for både håndhævere og forbrugere, at et taxaselskab og chauffør kan spores, for eksempel i tilfælde af en klage eller overtrædelse. Sporbar betyder, at forbrugeren også efter rejsen kan finde ud af, hvilken chauffør og/eller firma der har transporteret ham/hende. H
Derudover overvejes det at genindføre det faglige kompetencekrav til iværksættere i taxibranchen. Denne foranstaltning vil sikre, at iværksættere testes for deres faglige kompetence, ikke kun på papiret, men også i praksis, når de ansøger om tilladelse. Dette ville muliggøre en mere direkte tilgang til problemet med 'popvirksomheder', ved at fokusere på ansvar og kvalitet hos iværksætterne bag virksomhederne.
Et andet foreslået alternativ er at skærpe kravene omkring erhvervslokaliteten. Eksempelvis kunne der indføres et krav om, at en virksomhed skal have en reel forretningsadresse (og ikke blot en postadresse), og at ændringer i disse data straks skal indberettes til KIWA, den myndighed, der udsteder tilladelser på vegne af det offentlige.
Billeder i vores artikel er kun vejledende for taxisektoren – kilde forskningsrapport Rebel og Goudappel
