Rumænien og Bulgarien tiltræder Schengen-området den 31. marts.
Ophævelsen af indre grænsekontrol ved luft- og søgrænserne med Bulgarien og Rumænien fra den 31. marts 2024 er en vigtig milepæl i udvidelsen af Schengen-området, en grundlæggende søjle i begrebet fri bevægelighed inden for EU. Denne udvikling, som gør det muligt for EU-luftfarts- og sørejsende at komme ind i Rumænien og Bulgarien uden grænsekontrol og omvendt uden behov for paskontrol, symboliserer et væsentligt skridt hen imod et mere integreret og forenet Europa.
Denne udvidelse af Schengen-området blev længe holdt tilbage af indvendinger fra nogle medlemsstater, som tvivlede på Bulgariens og Rumæniens parathed til at bevogte Schengen-områdets ydre grænser tilstrækkeligt, især grænsen mellem Bulgarien og Tyrkiet. Bekymringer om sikkerheden ved denne ydre grænse afspejler EU's bredere udfordringer med at håndtere migration og opretholde indre sikkerhed. Ikke desto mindre satte Holland, der længe var skeptisk, et positivt spin på spørgsmålet i slutningen af sidste år, hvilket banede vejen for udvidelsen.
Med Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse omfatter Schengen-området nu 29 stater, herunder 25 af de 27 EU-medlemsstater, undtagen Cypern og Irland, samt Schweiz, Liechtenstein, Norge og Island. Dette udvidede Schengen-område styrker EU-borgernes grundlæggende ret til at rejse, arbejde og leve frit i medlemsstaterne, et princip i hjertet af den europæiske integration.
Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen understregede den historiske betydning af denne udvidelse ved at fremhæve dens rolle i opbygningen af et stærkere og mere forenet Europa. Denne følelse afspejler den generelle vision for Den Europæiske Union, som ser udvidelsen af Schengen-området ikke blot som en administrativ tilpasning, men som et skridt fremad i realiseringen af den europæiske drøm om frihed og integration.
Den delvise integration af Bulgarien og Rumænien, med det fortsatte behov for paskontrol ved de nationale grænser på grund af vedvarende bekymringer fra nogle lande som f.eks. Østrig, understreger dog også kompleksiteten af sådanne udvidelser. Dette skridt viser, at mens EU stræber efter enhed, er der stadig udfordringer og bekymringer, der skal overvindes for at opnå en fuldt integreret og sikker union.
