Det forhold, at retten beslutter at høre Højesteret, understreger også den præcedens, som denne sag kan have.
Retten i Amsterdam har afsagt dom i sagen, som fagforeningen FNV har anlagt mod Uber. Den midlertidige afgørelse ser ud til at være gunstig for fagforeningen, hvor retten implicit ser Uber mere som en arbejdsgiver end som en simpel platform for selvstændige. Sagen er dog langt fra afgjort; retten vil spørge Højesteret til råds, særligt med hensyn til det komplekse spørgsmål om, hvorvidt chauffører, der også arbejder for andre, skal anses for lønmodtagere eller selvstændige.
Zakaria Boufangacha, næstformand for FNV, var moderat optimistisk omkring udviklingen. Retten ser ud til stort set at give fagforeningen medhold, men der tages alligevel et skridt til at høre Højesteret. Boufangacha udtrykte sin frustration over den forsinkelse, dette vil medføre, da dette vil give Uber mulighed for at opretholde sin nuværende forretningsmodel, som FNV ser som en 'sham-konstruktion', i længere tid.
Fagforeningen FNV, som i årevis har kæmpet mod, hvad de anser for ulovlige arbejdsforhold i koncertøkonomien, ser ud til at have haft succes med at fremføre et stærkt argument mod Ubers nuværende forretningsmodel.
Uber er involveret i juridiske tvister verden over om chaufførernes status. Ifølge Boufangacha vinder virksomheden sjældent disse sager og holder sig normalt til sin forretningsmodel på bekostning af chaufførerne. Han opfordrede derfor regeringen til at håndhæve, hvad han anser for falsk selvstændig virksomhed.
Retten behandlede specifikt to centrale spørgsmål: Har Uber-chauffører en ansættelseskontrakt, og gælder Taxi-overenskomsten? Selvom nogle chauffører arbejder som selvstændige ved siden af deres arbejde for Uber, udtaler retten, at det ville være "højst uønsket", hvis dette eksterne arbejde skulle påvirke den beskyttelse, som hollandsk arbejdslov giver.
Amrit Sewgobind, FNV platform arbejdsdirektør, understregede den afgørende rolle, som chauffører spiller i denne juridiske proces. Det var dem, der tog initiativ til at løse deres situation, og ved at melde sig ind i fagforeningen kunne de starte den juridiske kamp mod en stor platform som Uber. Selvom sagen bliver forsinket, er Sewgobind overbevist om, at de i sidste ende vil komme ud på toppen.
Ubers svar: "Vi har netop modtaget den midlertidige afgørelse fra appelretten. Selvom der ikke er blevet givet nogen endelig erklæring, er vi positive. Appelretten anerkender chaufførers iværksætteri. De skriver bogstaveligt: "Baseret på de oplysninger, som parterne har stillet til rådighed for retten, tager retten hensyn til, at en væsentlig del af chaufførerne er iværksættervirksomhed." Vi forventer, at retssagen varer mindst et år mere. Vi beklager, at det betyder, at der vil være usikkerhed for dig i lang tid. I dag ændres intet. Uber-appen forbliver aktiv i Holland, og du kan fortsætte med at bruge appen, som du er vant til. Vi forstår, at du kan have spørgsmål om dette. Selvom vi ikke har alle svarene endnu, kan du e-maile dine spørgsmål eller kommentarer til question@uber.com. Vi holder dig orienteret. Uber-teamet"
Deliveroo dom
Den seneste udvikling i retssag mellem FNV og Uber blive endnu mere kompleks og presserende i lyset af Deliveroo-dommen fra Højesteret den 24. marts 2023. I den kendelse blev der udarbejdet forskellige kriterier for at afgøre, om der er tale om en ansættelseskontrakt, herunder arbejderens iværksætteri. Retten i Amsterdam ønsker nu fra Højesteret at vide, hvordan netop dette kriterium skal fortolkes. En stram fortolkning af Deliveroo-dommen kan betyde, at to Uber-chauffører, der udfører identisk arbejde, kan vurderes forskelligt på baggrund af deres iværksætteri, hvilket kan medføre en masse usikkerhed og mulig uretfærdighed.
Ud over spørgsmålet om iværksætteri er der også et processpørgsmål, som retten ønsker at forelægge Højesteret. FNV baserer sin påstand om, at alle Uber-chauffører skal betragtes som lønmodtagere og derfor falder ind under Taxi-overenskomsten, med loven om at erklære overenskomstbestemmelser for alment bindende og uforpligtende (AVV-loven). Retten spekulerer nu på, om denne specifikke lov er det korrekte juridiske instrument til et sådant krav, eller om FNV burde have fulgt de generelle lovbestemmelser for at indlede et kollektivt søgsmål.
Grunden til, at retten stiller disse såkaldte præjudicielle spørgsmål, er den brede sociale og juridiske betydning, som svarene kan have. Udfaldet af denne sag vil sandsynligvis få konsekvenser ikke kun for Uber og dets chauffører, men også for andre forhold, der vedrører arten af ansættelsesforhold i koncertøkonomien og de procedurer, der skal følges. Uber, chaufførerne og FNV får mulighed for at komme med input til formuleringen af disse spørgsmål frem til den 14. november 2023, hvorefter retten endeligt vil tage stilling til, hvilke spørgsmål der skal stilles til Højesteret.
