Behovet for at se ud over nedskæringer og vigtigheden af at lytte til praktiske erfaringer.
Roelof Veenbaas, en autoritet inden for kørestolsforskning og mobilitetsrådgivning, har nogle ting at sige om den nuværende politik inden for målgruppetransport. Og han burde vide det efter mange års arbejde med sikkerheden ved kørestolstransport hos organisationer som TNO Wegtransportmiddelen og Stichting Vast = Beter. Veenbaas' kritik er i tråd med den presserende appel, som Royal Dutch Transport (KNV) Healthcare Transport and Taxi rettede til de hollandske borgmestre og rådmænd. Formand Bertho Eckhardt understregede uholdbar situation hvor sundhedstransportører og deres personale i øjeblikket opererer, især når det kommer til elevtransport for skoleåret 2023-2024.
Et kerneproblem er den voldsomme mangel på chauffører, en problemstilling, der ifølge Veenbaas systematisk undervurderes i udbud. Denne blinde vinkel er bekymrende ikke kun for transportørerne, men også for forældrene, som normalt er i tvivl om de såkaldte 'hemmelige' kvalitetsaftaler i det tildelte udbud.
Veenbaas efterlyser en ærlig og gennemsigtig dialog, der fokuserer på virkeligheden og ikke på besparelsesmuligheder. “Verden har ændret sig; der er flere adskillelser, behov er blevet mere varierede og komplekse. Hvornår skal vi erkende den kompleksitet og integrere den i vores planlægning og politik?" Han gør det klart, at der skal lægges vægt på at undgå "læringsskader" for børnene frem for omkostningseffektivitet.
"Det er på tide, at vi erkender, at målgruppetransport ikke kun er et spørgsmål om at køre fra A til B. Det handler om børn med særlige behov, det handler om deres sikkerhed og deres fremtid. Og det handler bestemt også om de mennesker, der yder denne væsentlige service: chaufførerne."
At chauffører ofte får skylden for transportproblemer er en anden smertefuld sandhed, som Veenbaas påpeger. ”Disse chauffører er ansvarlige under rejsen, men har ingen indflydelse på den stress, som rejseplanlægningen medfører. Hvis noget går galt, skal du ikke skyde skylden på chaufføren."
Mens debatten om de aktuelle problemer inden for studentertransport raser, sætter Veenbaas et andet kritisk element i søgelyset: kvaliteten af selve transporten. Han understreger vigtigheden af at skabe tillid og anerkende målgruppens rolle som en profession i sig selv. "Det er på høje tid, at vi forsyner kvalitetsbegrebet med ægte substans," siger han. Han adresserer også den daglige variation i transporten, en realitet, som ofte ignoreres ved udarbejdelse af politikker og udbud.
En forpasset mulighed er ifølge Veenbaas manglen på samtaler med virksomheder, der forlod sektoren, fordi de ikke kunne levere kvaliteten til den pris, der blev fastsat gennem udbuddet. Der er heller ikke tilstrækkelig opmærksomhed på erfaringer fra chauffører og uddannelsesinstitutioner, der med succes har bidraget til en velfungerende transport. Problemet er ifølge Veenbaas en dybt rodfæstet frygtkultur, der står i vejen for enhver grundlæggende forandring.
Veenbaas argumenterer ikke for en fuldstændig omstyrtning af systemet, men for en mere nuanceret tilgang, der yder retfærdighed til kompleksiteten af målgruppetransport. "Opfordringen til mere effektivitet og besparelser bør ikke ske på bekostning af kvalitet og sikkerhed," siger Veenbaas. "Det, vi har brug for, er bæredygtige løsninger, der gør systemet ikke kun mere effektivt, men også mere menneskeligt."
opløsning
Hvis vi kan lære noget af erfaringer og ekspertise hos folk som Roelof Veenbaas, så er det, at der ikke er hurtige løsninger på komplekse problemer. Det vil kræve en koordineret indsats fra alle interessenter for at skabe reel forandring. Det, der er klart, er, at det første skridt er at erkende problemerne, og det andet skridt er at tage de mennesker, der dagligt beskæftiger sig med disse problemer, alvorligt.
Alarmklokken er blevet ringet, ikke kun af KNV men også af folk som Roelof Veenbaas, der satte fingeren på det ømme sted med et væld af erfaring og ekspertise. Det, vi har brug for, er en grundig nytænkning af systemet med fokus på de menneskelige aspekter af transport – fra de børn, der er afhængige af denne service, til chaufførerne, der holder rattet.
Tidligere foretog Roelof som forsker ved TNO på vegne af Transport-, Samarbejds- og Vandforvaltningsministeriet også vigtig forskning i sikkerheden ved kørestolstransport. Denne forskning fik national opmærksomhed og førte til en udsendelse af forbrugerprogrammet Radar.
Roelof Veenbaas er en mand med dybdegående ekspertise og personlig erfaring inden for kørestolstransport. Som videnskabelig medarbejder har han i mange år dedikeret sig til design og sikkerhedsanalyser af kørestole. Dette førte til medstiftelsen af Vast Foundation = Bedre i 2004, en organisation, der arbejder for at forbedre sikkerheden ved transport for mennesker med handicap. Han bidrog til målene for denne fond gennem uddannelse og information på arbejdspladsen indtil oktober 2014.
Men Veenbaas er ikke kun ekspert i teori; han har også personlig erfaring. Hans partner passede allerede deres plejebarn Arjen, med meget alvorlige multiple handicaps (zEMB), da han mødte hende i 1985. Arjen, der gik bort i 2018 i en alder af 45 år, lærte Veenbaas meget om nuancerne og udfordringerne ved at leve med et handicap.
Denne kombination af professionel og personlig erfaring har givet Veenbaas et unikt perspektiv, men det var ikke uden sine svære øjeblikke. I 2014 besluttede han at stoppe sit arbejde med sikkerheden ved kørestolstransport, fordi han følte sig stadig mindre godt tilpas under diskussioner om justeringer af den 'gamle' VVR-kode. Som selvstændig forsker og erfaren forælder havde han svært ved at gøre sin stemme hørt i et landskab, hvor delinteresser ofte vejede tungere end helhedsbilledet og empati for andre.
Veenbaas udtaler, at selvom den juridiske eftersøgning af en 'skyldig' i (næsten)ulykker er forståelig, bidrager dette ikke til en reel løsning på sikkerhedsproblemer. I stedet går han ind for en åben analyse af årsagerne til anmeldelser om (næsten)ulykker, så alle involverede parter kan lære af dem. Efter hans opfattelse er dette en meget mere effektiv tilgang end at dyrke en kravkultur.
